Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjemme i deres Fag paa de ene Side, og det dannede
Skrifteller Talesprogs Ordforraad paa den anden Side; tvertimad
er der en bestandig Stromning af Kunstord ind og ud af
dette Almeensprog, eftersom de Dannede tage meer eller
mindre Deel, nu i visse Kunster og Videnskaber, nu i
Statslivet eller i Vindskibelighedens Opfindelser. Navnlig er der
i den senere Tid en kjendelig Stræben efter at gribe
Kunstordet istedenfor de for gjængse, pyntelige, men fattige
Omskrivninger; man behover blot at aabne et af Mag.
Kjerke-gaards Skrifter, for at see Kunstord fra alle Fag og
Nærings-veie vrimle i en philosophisk eller æsthetisk Undersogelse.
Men til alle Tider har de Dannedes Almeensprog staaet meer
eller mindre i Gjæld til Fagsprogene. Kaldes en Udvikling
harmonisk, en Digter inspireret, saa ere disse Ord forst
blevne udtryksfulde som Kunstord i Musik og Dogmatik;
hedder det, at en Retning har culmineret, er det Astronomiens
Skyld, at der her ikke bruges et dansk Ord. Og hvor mange
slige Fremmedord findes ikke i vort Skriftsprog, som det nu
for Tiden, efter overstandne Gjæringer, har sat og klaret sig
og vundet Anerkjendelse som classisk, f. Ex. i Heibergs
Intelligensblade. De findes overhoved i vort dannede
Fælleds-sprog ligesaavel som i Hverdags- og Fagsprogene; mange
af de nys anfdrte Fremmedord ere i Alles Munde, og hdre vi
ikke tidlig og sildig de Ord: ’ Nationalitet og Constitution,
Pauperisme, agitatorisk, dialektisk, mediere, blaseret,
fremmede Ord, som vi vel tor kalde vor Tids Yndlingsord.
Saaledes er vort Modersmaal langtfra at være et reent
Sprog. Medens den skandinaviske Folkestamme hdrer til de
mindst blandede i Europa? horer dens Sprog til de mindst
rene. Vi kunne i saa Henseende ikke troste os med at vise
hen til det Engelske, hvor Blandingen jo vistnok er langt
dybeVe gjeiinemfort, men grunder sig paa en
Sammensmeltning af Folkestammer, den normanniske og den angelsach-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
