- Project Runeberg -  Om de fremmede Ord i vort Modersmaal /
16

(1850) [MARC] Author: Martin Hammerich - Tema: Language
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vil skec et Omslag i de fremmede Ords Stilling i vort
Moders-maal, saa at de hurtigere fortrænges af danske Ord og ikke let
komme til at indtage Hæderspladserne i Sproget. Mange, især
af den yngre og af den ældste Slægt, staae meer eller mindre
ubevidst de fremmede Ord imod, hvad der er umiskjendeligt
baade i Skrift og Tale. Endog i Omgangssproget, hvor
ethvert usædvanligt Udtryk har noget Sogt ved sig og derfor
undgaaes, have vi selv oplevet, at Farvel er bleven ligesaa
almindelig en Afskedshilsen som Adieu, at der tor siges
Be-sog for Visit, Foræring for Present o. d. Af Videnskaberne
see vi netop dem, der for Tiden dyrkes selvstændigst
hos os, Sprogvidenskaben og Naturvidenskaberne, holde
meest Hævd over et dansk Sprog lige indtil
Kunstordene, og er det ikke meer end mærkeligt, at netop de to
af vore Videnskabsmænd, der have det storste Navn i
fremmede Lande, Sprogforskeren Rask og Naturforskeren Orsied,
hver for sig have stridt og arbeidet for at faae de fremmede
Ord, alle som eet, uddrevne af deres Videnskab? Man
behover ikke at troe paa Varsler, for heri at see et af Tidens
Tegn, som bebuder Sproget en stor Renselsesfest.

II.

Sporgsmaalet bliver nu, hvor far eller med hvad Ret det
danske, som ethvert andet levende Sprog, stræber at udstode
de fremmede Ord, det eengang har optaget. Det kan
maa-skee synes forunderligt at ville bevise for Danske, at deres
Modersmaal hellere maa bestaae af danske Ord end af tydske,
franske eller græske, men vi tor dog ikke afvise
Sporgsmaalet hermed. Svaret gaaer især ud paa Erkjendelsen af,
hvad det vil sige, at et Ord er fremmed.

En strax ioinefaldende Mislighed ved et fremmed Ord er,
at det ikke ved sin Lyd giver den, der er ubevandret i frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:08:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fremmedord/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free