Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fores billedlig1, dernæst Sprogbrugen, der gjor Ordet til
Kunstord for en fiint afskygget Forestilling og ndie beregner dets
Plads. At Sprogbrugen ofte synes vilkaarlig, har sin Grund i,
at dens Vedtægter udvikle sig i Tidens Lob, under allehaande
Tilfældigheders Paavirkning. Hvormange vide f. Ex. at
forklare Forskjellen mellem paa og i ved Gaders Navne: paa
Kjobmagergade, men i Go thers gade, paa Vestergade, men i
Ny-Vestergade, i Frederiksberggade osv. Det er saadanne
Sprogegenheder, en Udlænding aldrig kan lære, fordi det her
kommer an paa at skjelne Sprogets Virkelighed fra dets
Muligheder. Efter Grundbetydningen kunde f. Ex. baade Lem
og Ledemod gjerne være brugte i Betydning af Medlem,
ligesom i Fransk membre og i Svensk ledamot; men efter dansk
Sprogbrug bliver Ledemod kun brugt -i egentlig Forstand, og
ved Lem og Lemmer i overfort Betydning klæber sædvanlig
Bibegrebet af en Fattigstiftelse. Overhoved afvige selv de
nærmest beslægtede Sprog idelig i deres Sprogbrug og gjove
ved forste Bekjendtskab et comisk Indtryk, netop fordi
Ligheden er stor nok til at vi kunne holde os op over
Forskjel-lighederne. At vi imidlertid temmelig let forstaae ethvert
nærbeslægtet Sprog, ogsaa hvor Sprogbrugen afviger, har
sin Grund i dennes Forhold til Ordenes Grundbetydning, som
er os velbekjendt fra vort Modersmaal. Skjondt vi nu
vistnok lytte mere efter Ordenes Grundbetydning i et fremmed
Sprog end i vort eget, lyder den dog ogsaa i Modersmaalet
meer eller mindre dæmpet igjennem, især naar Foredraget
stiger op over den rene Forrelningsstiil. Dette sees af
Digternes og Talernes Billedsprog, der stadig fremdrager
Ordenes egne Billeder; det sees af de mange aandrige eller
mislykkede Ordspil, som lege dermed; det sees endelig af
selve Hverdagssprogets Drift til at fortsætte billedlige Udtryk,
der skulde synes ved Brugen at have mistet al Billedlighed,
som naar vi sige: „at bryde, at lose Stavnsbaandet,” hellere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
