Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end al „ophæve” eller „afskaffe” det. Netop disse
Vidnesbyrd om, at Grundbetydningen klinger igjennem, kunne
tillige oplyse, hvorledes et Sprog derved vinder i Aand og
Skjonhed. At det vinder i indre Fasthed, er ikke mindre
indlysende. Thi medens Sprogbrugen i Tidens Lob forandrer
sig, staaer Grundbetydningen saa temmelig fast og
uforandret; medens Sprogbrugen fjerner de mange Ord af een
Stamme fra hverandre, holder Grundbetydningen dem
sammen. Men at de holdes sammen, tjener til at bevare den
oprindelige, folkelige Anskuelse, forsaavidt Ordenes ydre
Slægtskab altid har sin Grund i en Opfattelse af Forestillingerne
som indbyrdes beslægtede. Og dette forudsat, bliver nu
atter ethvert Ord af Kredsen saameget udtryksfuldere, som det
foruden den særegne Forestilling, Sprogbrugen har anviist
det, vækker flere beslægtede Forestillinger, der smelte ind i
den og, uden at skade dens Bestemthed, give den Fylde og
Efterklang, ligesom Harpens Gjenlyd, naar en enkelt af dens
Strænge bliver slaaet an. Saaledes f.Ex. ved de mange Ord
og Talemaader, som afledes af Stammen Lys: Lysning,
belyse, efterlyse, indlysende, Oplysning, lyse Fred osv., hvilke
hver for sig- bidrage til at give Stamordet og dermed alle
Afledsord et fuldere Indhold.
Vistnok har vort Modersmaals Forandringer, især ved
Overgangen fra ældre til nyere Sprog, * paa mange Maader
forstyrret den indre Sammenhæng selv mellem dets ægte
nordiske Bestanddele. Forst ad den lærde Vei erfare vi, at
Loverdag egentlig betyder Vadskedag og Nadvere
Natte-maaltid, at Skarlagenspræken er en Forvanskning af
Spær-lagenspræken, Enemærke af Endemærke o. d. Men dette vil
da blot sige, at Folket er tfaadt i samme Forhold til
adskillige af sine hjemmefddte Ord som til de fremmede. Hvor
let og hvorledes der vil kunne bodés herpaa, vedkommer os
ikke paa dette Sted. Det gjælder os her kun om at iodsee,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
