Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lil noget dansk Ord. Den Forfatter, der strax vil undgaae
al bruge fremmede Ord, maa gane een af to Veie: enten
holde sig til den Sum af Forestillinger, der allerede har
danske Ord, og finde sig i, at naar hans Udtryk bliver
fattigt, vidtldlUgt eller gaadefuldt, saa gjfir det ogsaa Indtryk
derefter, — eller han maa, som de saakaldte Purister, selv
tilvirke danske Ord, hvor Sproget har fremmede; men
saa-danne hjemmegjorte Ord have gjcrne den Feil, at man’kun
forstaner dem ved Hjælp af de Fremmedord, som de skulde
gjdre overflødige. 1 alt Fald hdrer der-en stor
Sprogkunstner til at hjælpe sig igjennem med Ord, som Sprogbrugen
endnu ikke har opdraget. Dog hermed er ikke sagt Mere
til Forsvar Tor vore Fremmedord, end der i forrige
Aarhun-<drede kunde siges om mangfoldige, som vi paa ingen Maade
ville vedkjendé os.. Naar det altsaa i Samtaler om
Sprogrensning, gjerne tager den Vending, at man opkaster en Deel
Ord som: Organisme, Ideal, coquet, sart ti. d. og beder
dem fordanskede, saa er det en utidig Villighed at indlade
sig derpaa. Der kan blive Spdrgsmaal om, hvorvidt det og
det Begreb er sa* uoplosetigt eller saa indgribende, at
Sproget maa have et særskilt Ord for at udtrykke det; men falder
Svaret ud til Fordeel for det fremmede Ord, saa har det Krav
paa en,Plads i vort Modersmaal, som dc^ ind lil videre maa
beholde. Man maa da kun vogte sig for at arbéide det
dybere ind i Sproget end nddvendigt. Blandt Andet skulde
man n5dig opgive den gode Skik at lade Fremmedord
beholde deres udenlandske Stavemaade. Som bekjendt har Rask
drevet paa, at vi, ligesom de Svénske, overalt skulde fdlge
Udtalén og f. Ex. skrive sjalå, Sjanger, Pangdang,
Fdlje-tong, Byro, Fuekonge o. s. v. Men dette danske Overtræk,
saa ilde det fra fdrst af klæder dem, gjdr dem kun mindre
afstikkende og berdver os en af de naturlige Paamindelser
om, at de ikke hdre Sproget til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
