Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor del hidtil savner dem, caa gjælder det fremfor Alt om
at adrydde den indgroede Fordom, at det kan være
ligegyl-•digt, hvorledes en Garver, en Philosoph, en. Ingenieur taler
som Garver, Philosoph osv., naar blot han og vi Alle
vogte paa Reenheden i den Deel af Sproget, som alle
Dannede havo tilfelleds. Denne Fordom, der med Sprogets
Ecnhed igrunden ogsaa gjftr Folkets Eenhed til en ligegyldig
Sag, indeholder en Miskjendelse af Sprogets Udviklingsgang,
hvorom allerede vore Fremmedord knnne vidne; thi de ere
gjerne fra først af komne ind i Sproget som Fagord,
ligesom de mange Udlændinge, der i sin Tid bosatte sig her i
Landet, ere komne herind som Fagmænd, indtil nu endelig
selv Gibsere, Tracteurer og Maskinmestre kunne fødes af
dansko Forældre. Vi have leilighedsviis berftrt dette forrige
Gang og oplyst det ved Udtryk som: harmonisk
(omenUdvikling), culminere (om en Digter), hvilke Udtryk vort
Fel-ledssprog har laant som Fagord fra Musik og Astronomi,
fordi Forestillingen om at stemme eller passe sammen
(Aar-monere) træder klarest frein ved Tonernes Samklang,
Forestillingen om at naae sit Hftidepunkt (culminere) ved
Stjernernes Stigen og Dalen. Pause, der blandt Andet i
Rigsdags-tidenden bruges for: Ophold, er ligeledes hentet fra
Musikken, hvor den regelbundne Takt giver en Pause Bestemthed.
Paa samme Maade er f. Ex. Forholdet mellem Over- og
Un-dermænd aqskueligst i den militaire Stand, og da nu den
betegner en Underordnets Forhold ved det fremmede Ord
Subordination , faaer altsaa dette Ord sin Indvielse.( Kaldes to
Begivenheder parallele, saa har det sin Grund i, at
Mathe-matikken, hvor Forestillingen om at gaae i Flugt sammen
bliver skarpest fremstillet, har knyttet et Fremmedord til den.
Og ligeledes med danske Ord: taler man om at „hverve
‘‘Stemmer, om et Troskabs „Pant", om at Fortjenester „adle* o. d.,
saa have Begreberne Hvervning, Pant, Adel forst som Rets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
