Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at besdge Folk e»d for at havo Jies> de«. Naar vi
for tutti sige AU« eller for neace livligt, -su bliver det
ikke slrax klart, at Talen er om el Musikstykke; man dmi
da trdste sig med, at Italienerne, der have lert os disse
Ord, ikko engang ved at sige tutti og titaee kunne bc legae,
at der’ tales om Musik, hvorimod de maaskee kunde faae dette
betegnet, hvis de vild« optage vore danske Ord. Men Tingea
er, al Lerere allid henge mindre efter Kunstord, end Disciple ;
ja, vore firemmede Ord kunne i de Sprog, hvorfra de ere
henlede, langtfra gjelde for Kunstord i den Forstand sona
hos os. Thi foruden den snerre, techniake Betydning, hvori
vi bruge dem Qmartckere, Tableau, Liebkaber), have de i
Bjemsproget tillige deres Grundbetydning, ofte med’ flere
Sidegrene af Betydninger: selv vore Titel-Ord som Lieutenant
og Capitain kunne vi i Fransk træffe brugte om een og
samme Anfdrer, der maaskee af Grad og SlHIing. netop er
Major i Armeen. Vi eie i vore Fremmedord en rig Samlinp
af Ord med een eneste Betydning, dg denne er ofte saa
nfornuftig snæver, at man kun kan forklare sig den som el
Spil af Tilfældet. Naar vi f. Ex. have Ordet links .til
Jfanst-ord i Rideskolen, saa ligger Grunden dertil i, at vore fdrste
Beridere have talt Tydsk. Alle saadanne tilfældige Kunstord
kunne .uden Skade inddrages. Undertiden have flere
Haand-værksfag omtrent samme Verktoi, men under forskjellig*
Navne; man kunde da tage det danske til fælleds Brug Oiaar
det kun ikke træffer saa uheldigt, at intet af . dem er dansk).
Og saaledes ville mange, kanskee de fleste Fremmedord
forsvinde af sig selv, idet Sproget enten opgiver at faae den
og den Biforestilling indpresset i et enkelt Ord eller over«
forer den paa det nermest tilstpdende danske Ord, som
alt-saa derved faaer en engere, technisk Betydning foruden den
almindelige, just som de fremmede Ord have i deres Hjemsprog.
Hvor der ikke, som i do nævnte Tilfælde, ligger el
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
