- Project Runeberg -  Om de fremmede Ord i vort Modersmaal /
47

(1850) [MARC] Author: Martin Hammerich - Tema: Language
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jfr. Samfrænder i Lovsproget, der overhoved udmærker sig
ved en fyndig Orddannelse. Mange af Ordene bruges endnn,
kun noget indsnevrede i Betydning; medens f. Ex. vi ikke
bruge Ordet „Fuldmægtig* uden i Comptoirforhold, blev det
i sin Tid brugt om Enhver, der har Fuldmagt, blandt Andet
om Deputerede ved Rigsstænderne for 1660; Ordet Lyde
udtrykte omtrent hele Begrebet Deformitet, o. s. v. En Ordbog
over ældre Dansk, der vilde lette Oversigten over vort
hen-gjemte Ordforraad, er et af de fortjenstlige Arbeider, som
Etatsraad Holbech længe Jiar forberedt. Et lignende Afbeide
over vore Landskabsord har han for nogle Aar siden
skjæn-ket 08 i sit „Dialectlexicon.* Og af Landskabsordene
have vi Meget ,at lære. Forsaavidt nemlig Modersmaalet >er
et Arvegods fra Slægt til Slægt, har det sit sikkreste Gjemme
hos Landalmuen, deels fordi den overhoved udvikler sig
langsommere end det ovrige Folk, og derfor altid holder en ældre
Sprogform ilive ogsaa som Talesprog, deels fordi den er
mindre udsat for Paavirkninger af en fremmed Dannelse, der
let forer Sproget paa Åfveie og slapper dets Selvvirksomhed.
Hvad Almuesproget især har forud, er en friere Orddannelse
ved Afledning eller Sammensætning*), et Fortrin, der
fortjener saameget mere Opmærksomhed, som vi ofte gribe til
et Fremmedord blot fordi vi med det Par Afledsformer, som
vi have til fri Raadighed (—sk, —lig, be — osv.), ikke for-

*) Det ynder, ligesom det engelske Sprog, Roden uden Forstavelser eller
Endotillæg, f. Ex. Lug (Ukrud, som opluges), Send (hvad Gjæsterne
sende til Gilde); held (faldefærdig), klOv (let at klflvc, som Brænde),
nybær; at ovne (varme i Ovn), At trinde (gjOre trind), at tvende
(sætte to Ting jævnsides, jfr. tvinde). Jevnlig mAde vi de ældre,
fyndige Endelser f. Ex. i Slagel og Handel (de to Stykker af en Pleiel),
higen (begjærlig), hukommen, træls (mOisommelig), vrags
(forkastelig)« at jatte (sige Ja, foijette), at taune (blive taus) o. s. v.
Ligeledes blive vi jevnlig mindede om vort Modersmaals Tilbdielighed til

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:08:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fremmedord/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free