Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arbeide, som man skulde formode af Navnet. Vi kalde dem
nye Ord, forsaavidt de blive lil ved*en ny Afledning, en
’ ny Sammensætning, en ny Brug af Sprogbilledet; men . det
Stof, hvoraf de dannes, og den tov, det M5nster, .hvorefter
de formes, maa være givet i Modersmaalet forat det skal
kunne vedkjende sig dem. Det er netop et Fortrin ved et
nyt Ord, jo naturligere det slutter sig til’ ældre -af
beslægtet Indhold, og igjen vil ethvert veldannet Ord lette
Opkomsten af ligesaa veldannede nye. Saaledes har f. Ex.
Ordet „Stavnsbaand* ganske naturligt fort til „Sognebaand*;
hvem veed, hvilket Ord CParochialnexus eller hvad andet)
vi "havde faaet til Kunstord for dette nys opdukkede Begreb,
hvis ikke-Grundtvig havde brugt det strax velbekjendte Ord
Sognebaand, der vistnok, ved at lede Tanken hen paa
Stavns-baandet, fra ffirst af var mere tiltalende for Sognebaandets
Modstandere end for dets Forsvarere. Ligesaa naturligt har
man af det officielle Ord „et Statsraad* afledet Ordet „en
Statsraad,* der i Norsk (men hvorfor ikke i Dansk?) bruges
for Minister. — Imidlertid er denne Tilslutning til forud givne
Forbilleder jo ikke det Eiendommelige ved hye Ord; hvad
der gjor dem til nye, er meget niere den her skjærpede.
Fordring til et frit, selvstændigt Indblik i den
Forestillingskreds, hvor Begrebet éller Gjenstanden har hjemme. Man
sdger ikke, som ved Oversættelse, at efterdanne det
fremmede Ord, men gaaer lige ind paa Tanken; med den maa
man være fortrolig, og det er derfor heller intet Under, at
Sproget faaer sine bedste nye Ord ikke af Purister, der drive
Sprogrensningen som en af de frie Kunster, men hos den
Kreds af Folket, der kjender hiin Forestillingskreds af egen
Erfaring og derved er istand til at gjennemskue det, der
skål nævnes, baade efter Indhold og Omfang, gier kan nu
Ordet enten blive til som af sig selv, under den daglige Omgang
med Forestillingens Gjenstand,’ eller forst efter udtrykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
