Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
mig selv — gav mig hen til Minder, som jeg her vil
meddele, selv med Fare sor, at Læseren skal finde, at
min Ven bliver noget længe borte med Pnnfehen.
Gjennem dem vil han blive nærværende flig, fom han
stod for min Sjæl i Ungdomserindringens Lys, og
stig, som Læseren med mig maa kjende ham, om han
skal kunne forftaa ham.
Vort Studenterbekjendtfkab opkom naturligt derved,
at vi være Nordlændinge begge to. Han var tre fire
Aar ældre end jeg, og at han var den betroede, fkjønt
anonyme Theateranmelder i H . . . bladet, gav ham
desnden i mine ^jne i og for fig felv en officiel
overlegenhed, hvorfor jeg bøjede mig.
Men mere end dette virkede hans. Væfen paa
min ungdommelige indbildningskraft. Der var noget
ufædvanlig Nobelt ved hans flanke Figur og hans fine,
fmale, alvorlige Anfigt med den høje Pande og den
svære, krøllede, sorte Haarmasse om Tindingerne. De
stærke øjenbryn og en udpræget Romernæfe optog
ligefom Opmærkfomheden fra hans ^jne, der vare
lyfeblaa og mere i Pagt med hans Bleghed og
fkjægløfe Anfigt end med den mere energiske Del af
hans Træk. Det var dog disfe fidste, som gav det
førfte indtryk af ham. Senere lærte jeg at læfe
Trækkene anderledes og at fe, at der i dem netop laa
afpræget Strombrydningen af den Dobbeltnatur, hvori
hans Liv efterhaanden blev føndermalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>