Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Time. Siden bragtes hun til et Sindsfygeafyl i
Throndhjem, hvor hun to Aar efter døde uden
et^je-blik at være kommen til Befindelfe.
Den, fom i den Tid tog fig af mig, var gamle
Anne kvæn, et koparret, ntandsolkagtigt kvindfolk med
fmaa brune ^jne, ftridt, ftaalgraat Haar og næften
he^eagtig markerede Træk famt fom oftefr en kort, fort
kridtpibe i Munden. Hun havde været min Moders
Barnepige og hang ved hende med hele fin Sjel. Da
min Moder blev findsfvag, forlangte hun ivrigt at
,^være Vagt^ paa Blaafalen^ men dette maatte opgives,
da det vifte fig, at netop hendes Nærværelfe mest
op-hidsede den Syges Sind. Min Moder taalte heller
ikke at se Fader, og mig turde de slet ikke vise hende.
Gamle ^Anne kvæn^ havde været min Moders
eneste Fortrolige i dette Liv. Hun var yderlig over-
troisk og underlig as sig. For hendes
indbildnings-kraft holdt Nisfen og Trangen ligefaa vist til nede
paa Sjøboden og i Baadhufet, fom miu Fader
refi-derede i Hovedbygningen, og under Fjeldet paa
^ft-siden af Havnen drev de ^Underjordiske^ lige saa vist
usynligt deres Fiskebedrist og iægtebrng paa Bergen,
som Fader havde et synligt inde i Bnnden as den.
Hun har visselig opsyldt min stakkels Moders Hoved
med sin mystiske overtro i ikke mindre Grad, end
hun syldte
mit. Der var alskens Mærker og Tegn at
tage fra Morgen til Asten, og hun havde altid eu
urolig Mine, som om hnn gik paa holdt Vagt. Naar
der kom en Baad, sknlde man vende sig mod Sjøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>