Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var derfor intet Under, at vi altid længtes ud til
hinanden.
Som vi bleve ældre, kom Lejlighederne fjeldnere,
men Længfelen blev derved knn opdæmmet i os defto
længere, og de øjeblikke, vi faa kunde være fammen,
fik efterhaanden, os felv nbevi^st, en anden karakter
end den gamle barnslige. At tale med hende var nu
blevet mig en Tørst, og jeg sværmede mangen en Dag
om Præstegaarden blot sor at fe et Glimt af hende.
ieg var henved felten Aar, da hun en Morgen,
jeg kom forbi Præftegaardshaven , vinkede mig hen og
rakte inig en Blomst over Muren. Huu fprang derpaa
fkyndfomt ind tvert over Gulerodfengene, fom om huu
var bauge for, at Nogen kunde fe det.
Det var førfte Gang, det gik op for mig, at hun
var faa smuk, og jeg tænkte længe paa hende, fom hun
ftod der i Haven ntelteut Buskene ined Morgensolen
over sig.
^eedie Capttet.
^rengestnen.
Den Spøgelsestemning, der gik igjennem vort Hns,
fik førft rigtig Luft nede i Drengeftuen, naar Drengene
øg Pigerne og de Færdendes af Almuen, fom tog
Nattelogis, om kvælden fad ved det røde Skin fra
jernovnen og fortalte Historier om alskens Forlis og
Spøgeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>