Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^0
Paa Grønningen lige ovenfor Hufene havde
Præste-sruen i Mellemtiden saaet udflyttet et Bord, hvorpaa
der paa den fine Damaskes Dug var fat flere
Melke-ringe. Hun havde ogfaa kogt Rømmegrød og desuden,
faavidt Pladfen strak til, belæsset Bordet med Retter
sra Madkurven.
Vinen og de stærke Sager gjorde imidlertid nok
tilslut Fogden lidt ør i Hovedet. Han sortalte til
Præstefruens store Forsærdelse, at Præsten, graafprengt
og ftreng fom han nu fad der, i fin Ungdom havde
været en overmaade lyftig Fyr, og at de to havde gjort
mangen en gal Streg fammen.
Da han begreb, at han var kommen galt an,
ud-bragte han for at rette paa Sagen en alvorlig Skaal,
hvori han for Diftrictets Skyld haabede, at Præsten
vilde vide at besejre alle Malhinationer sra hans
intrigante Nabo — her standsedes han i Talen ved et
betydningssuldt Blik as Præsten hen paa mig, som sad
ved Bordenden — og sluttede saa med nogle aands-
sraværende Ord, som skulde aslede det Hele.
ieg følte mig kold og klam og var vift faa bleg
fom et Lig. For min Faders Skyld tænkte jeg det
gjaldt at holde gode Miner, men Maden voxede mig i
Munden, faa jeg ikke formaaede at fynke en Bid mere.
ieg faa over til Sufanne, hun fad fprudeude rød.
Der blev eu Stunds Stilhed, hvori nok Enhver
rugede paa fine Tanker om det Pasferede, indtil
Sommerdagens Søvnighed fik Overtaget, og Præften
og Fogden, der begge var vant til at tage deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>