Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Venten og Nysgærrighed, at det hurtig som
Lynet opfattede hele Personen med alle De-
tailler.
Dragten var upaaklagelig, men i Gang og
Holdning var der noget bondeagtigt, — en vis
Tunghed og Træghed.
Han gav Marianne Haanden og hilste paa
hende, som han var en god gammel bekendt.
Der var en Sikkerhed i hans Maade at være
paa, som meddelte sig til andre.
Man satte sig ned og begyndte at tale
sammen om Vejr og Vind. En Gang imellem
saa det ud, som spillede der et Smil i Frierens
Øjne; det var øjensynligt, at han fandt Situa-
tionen komisk, men gjorde sig Umag for at
være alvorlig. Svigerfaderen var aabenbart
mere forlegen end han,
Alle Parter søgte at lade, som om intet
usædvanligt var paa Færde. Marianne sad og
studerede sin tilkommende. Det var vanske-
ligt at komme paa det rene med, om han
skulde anses for grim eller ikke. Han havde
tæt, kort Fuldskæg, som saa ud til aldrig at
have været klippet; sort, glansløst Haar, som
krusede sig ved Tindingerne; glat, solbrændt
Hud og en kort, lige Næse. Der var aldeles
ikke noget usædvanligt i det Udseende, det
vilde være let at glemme. Såa havde han
lyse, graa Øjne, som paa en mærkværdig
Maade stod i Kontrast til de mørke Bryn og
&
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
