Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klare! Og hvor blødt var ikke” hans ung-
dommelige, tætkrusede Skæg! Han havde faaet
Lov til atfrøse en Cigar her inder selve
Helligdommen. Han tog blot et sagte Drag
nu og da, ellers holdt han den mellem sine
Fingre. Saadan en stærk Haand, det maatte
være! Brun, ganske læderbrun og med op-
svulmede Aarer. Marianne strakte undselig
sin Haand frem og klappede den. Der laa
saa megen frygtsom Nysgerrighed i denne
lille Bevægelse, at Børje maatte smile ad
hende.
«Nej, udenpaa er den ikke haard,» sagde
han ligesom for at tilfredsstille hendes Nys-
gerrighed, «men indvendig,» han vendte den om.
Saa tog hun Haanden til sig og blev lig-
gende som før. Hun ønskede hos sig selv, at
det altid maatte vedblive at være som nu, at
der ikke behøvede at være andre Mennesker i
Verden end de to. Saa! — — — Det lyste
i hendes Øjne og han saa’ det.
«Hvad tænkte du paa?» sagde han.
Men det vilde hun ikke fortælle ham, i
Stedet derfor sagde hun:
«Du skrev i dit Brev, at du ingen Venner
havde.»
«Aa, saadan lige efter Bogstaven skal
man ikke tage det. Jeg mente, at jeg ikke nu
har nogen rigtig fortrolige Venner, nogen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
