Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oo
(93)
og Moderen sørgede saa ivrig for hende, som
var hun et lille Barn,
Da hun havde drukket sin Kaffe, og hen-
des Værelse var blevet ordnet, lagde hun sig
paa Chaiselongen. Alt for træt til at ville
tale, laa hun ganske stille, med Hovedet lænet
mod Børjes Skulder, nu og da strækkende
Armene op for at blive kærtegnet. En be-
hagelig Slaphed hvilte over hvert eneste af
hendes Lemmer, en ejendommelig Følesløs-
hed; der fandtes ingen Uro hos hende, in.
gen Bekymringer. Det vår, som havde hun
funde: et Værn mod alle Livets Tilskikkelser;
selve Følelsen af Svaghed og Viljeløshed blev
til en Nydelse. Hun lukkede sine Øjne og laa
ubevægelig; hun kunde have ønsket at til-
bringe hele sit Liv i denne uforstyrrede Ro.
Og heri fandt hun det fuldgyldige Bevis for,
at hun elskede Børje. Vel var han ingen
Ridder Blaaskæg, men han var en Virkelighed,
han var en Fremtid af lutter Kærlighed, han
var Legemliggørelsen af alle hendes hemmelige
Drømme.
Men Børtje saa’ engang imellem paa sit
Ur, han tænkte paa Toget og paa, hvordan
Marianne skulde naa at blive færdig. Saa kom
Fru Bjørk ind for at se til sin Datter.
«Det er maaske ikke værdt, at vi tager
med i Dag, du er altfor træt, min lille Pige,»
sagde hun ømt.
6%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
