Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Han gik hen til hende. «Jeg har ondt af
det for dig — du smaa. Jeg mærker, at du
ikke synes om det her paa Tomtø. Du vil
ikke kunne føle dig tilfreds hos mig. Du vil
kede dig.»
Børje trak en Stol hen til Sofaen og satte
sig. Stilheden omkring dem virkede saa under-
lig stemningsfuldt — og saa dette Slør over
alting! Marianne listede sin Arm omkring hans
Hals.
«Men jeg holder af dig,» svarede hun.
Han sagde intet, sad blot ganske stille og
tænkte — men ivrig, søgende, som om hele
deres Vel og Ve beroede paa, at Konflikten i
hans Indre blev løst netop nu, i dette Øjeblik.
Han grublede og grublede, i sine Tanker vendte
han det samme om og om igjen. Hvordan
skulde der komme nogen Endrægtighed imel-
lem dem, naar de var saa grundforskellige?
Hvordan kunde Vaner, der stod saa fjærnt fra
hinanden, forenes? —OVar det maaske hans
Mening at lægge sin Haand paa hendes Til-
bøjeligheder og omdanne dem efter sit
Mønster?
Aldrig, aldrig! Han elskede hende netop
saadan, som hun var, med alle disse fine Vaner,
med alt dette, som han paa én Gang misbil-
ligede og fortrylledes af. Nej, han vilde ikke
forandre hende. Men lige saa lidt kunde han
afsværge sin egen engang afstukne Livsretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
