Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
mineret Jordbund. At blive forlovet med en
formuende Mand, var derfor det samme for
hende som for første Gang i lang Tid at kunne
trække Vejret frit.
Og det var ikke alene for sin egen Skyld,
at hun havde denne Følelse. Faderen ligesom
rettede sig allerede, støttet til en solid Sviger-
søn, Moderen saa’ længe nærede Fremtids-
planer gaa i Opfyldelse, Brødrene gik og
drømte om Ferier paa Landet, om Rideheste,
Hindbærbuske og Asparges. I alles Øjne lyste
en uudtalt Taknemlighed imod Marianne, og
hendes Sjæl solede sig med Velbehag i al den
forgudende Ømhed, hvoraf hun mere end nogen
Sinde følte sig omgiven.
Marianne havde aldrig haft det saa flot
med Penge som nu; om hun gav lidt mer
eller mindre ud, gjorde ikke stort til Sagen,
da Faderen i ethvert Tilfælde maatte tage et
Laan op for at skaffe Udstyret. Under næsten
hele Forlovelsestiden kunde man fra et af
Sideværelserne høre Symaskinens flittige Surren:
en dygtig Linnedsyerske sad der og syede,
Dag ud og Dag ind.
Marianne havde selv Overopsynet med det
hele. Moderen fandt hende beundringsværdig
og sagde det i Stilhed til saa mange, som
vilde høre det. Hun var ogsaa smukkere end
før. Hendes Øjne var blevne saa dybe og
mørke, der var kommet et Liv og en Smidig-
SEE
== æn
Ferer=
NE
===.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
