Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
ven opdragen med en Respekt for Penge, der
næsten grænsede til Ærefrygt. For ham var
de et samlet, skrinlagt Arbejde, noget, som
man aldrig maatte give ud til Unytte. Der
var ikke Tale om, hvorvidt man havde mer
end man selv behøvede at bruge, ikke Spørgs-
maal om, hvad det sammenhobede skulde være
til, det var kun, som var det betroet Gods —
kommende Slægters Gode som man vilde
paadrage sig Ulykke ved at forøde. Det var
en Led efter Led nedarvet Pligt til at erhverve,
en fra Forældre til Børn indpodet Skræk for
at ødsle med Guds Gaver, en Slags Overtro,
sejg og indgroet, som den altid er hos Al-
muen,
I Mariannes Familje havde man en hel
anden Anskuelse. Der ansaa’s Sparsommelig-
heden, sét i det allerbedste Lys, for at være
et nødvendigt Onde, naar Formuesomstændig-
hederne var daarlige, men under andre Om-
stændigheder for noget lavt, næsten latterligt.
Dette stødte Børje næsten paa samme
Maade, som om man havde spottet Religi-
onen.
Det forekom ham desuden ligefrem stri-
dende mod Naturen, at Menneskene vidste,
hvordan Ruinen hang som i en Traad over
deres Hoveder og dog ikke ved en klog Hus-
holdning søgte at afværge den. — Og saa
hans Svogre — disse nylig voksne Drenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
