Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Marianne lo. Det virkede saa frigørende,
at han saadan tog Sandheden ved Haarene.
«Ja — men det er jo dumt,» sagde hun.
«Ja, vist er-det; Jeg har "en" Følelse, som
om jeg burde vise mig som Vært, men det er
jo bagvendt, da du er Frue i Huset.»
Det gjorde ham ondt, at hun savnede alle
sine kære, men ogsaa hans Sindsstemning var
trykket. De gik gennem alle Værelserne. Saa
snaft de tav stille, blev der saadan en underlig
Stilhed rundt om dem. Børje følte, .at saa
længe de to gik alene her, vilde der aldrig
komme Liv i dette Hjem. De havde ikke
Evne til at fylde op i det. — «Men det vil
nok blive bedre,» tænkte han ved sig selv og
saa’ med en vis Utaalmodighed langt frem i
Tiden. Han var nær ved at le ad sig selv. —
«Det er jo akkurat, som om jeg vilde have, at
Børnene skulde staa højtidsklædte og tage
imod mig paa min Bryllupsdag!» — Men det
kunde han ikke sige til Marianne. Det vilde
støde hende, og hun vilde rødme, som det var
ham saa pinligt at se.
Hvad gaar du og ler saa smaat af?»
spurgte hun.
«Jo, jeg tænker paa, at dette her, det
gaar ikke, vi faar det akkurat saa hyggeligt,
som vi gør os det selv, hverken mer eller
mindre. Kom med ud i Dagligstuen, Mari-
anne, og spil noget med rigtigt Fut i! Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
