Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Efter ham kom Konen.
«Tak, Frue,» ogsaa hun tog Marianne i
Haanden og trykte den skarpt og hurtig, med
en arbejdsfør, haard lille Haand, og i det
samme nejede hun — hurtig som et Lyn —
som om hun tryktes ned i Gulvet og sprang
op paa en Fjeder.
Paa samme Maade gik det hele Rækken
igennem.
Marianne saa’ ned paa disse Hænder.
Hun var dødelig forskrækket for dem. Nogle
af dem var ru som Barken paa et Træ, nogle
tykke og ufølsomme som en Læderpude, og
nogle varme og fugtige, saa hun var nær ved
at forgaa af Væmmelse ved at røre dem. Og
hun maatte dog lade, som om det slet ikke
var noget skrækkeligt. En af Karlene havde
hele Haanden oversaa’t med Vorter, store, høje
graa Vorter, sprukne paa Overfladen. Hvis
de nu kunde smitte, og hun skulde faa saadan
nogle paa sine Hænder! Hun havde været
nær ved at skrige, da hun saa” ned, og vilde
have trukket Haanden til sig, men hun turde
ikke for Børje, der stod ved Siden af hende
og saa’ ud, som om alting var, som det skulde
være. Desuden mærkede Marianne, at der her
var Spørgsmaal om en ikke” mindre stræng
Etikette end i de Kredse, hun var vant til,
endskjønt den her var anderledes end der,
Og hun turde ikke sætte sig op imod noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
