Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Menneskes Mening om det rigtige. Børje
mærkede, at hun var forfærdelig forlegen,
men det morede ham blot; — Marianne, som
ellers var saa sikker! Han kunde næppe lade
være med at le; han var saa tilfreds.
Men da den sidste var gaaet med sit:
«Tak, Frue»! og sine forfærdelige Næver,. da
var det forbi med Marianne. Hun var saa
nervøs, at hun rystede over hele Kroppen, og
uden at sige et Ord gik hun ind i Sovekam-
meret, hvor hun dukkede ned i et Vandfad og
ganske fortvivlet gned sig med Vand og Sæbe.
I et Køkken, blandt Mennesker, hvis mind-
ste Bevægelser var klodsede — var dette det
Liv, han bød hende! Oprørte, vekslende Stem-
ninger havde de sidste Dage fyldt hendes Sjæl
til Randen; den mindste Anledning var nok til
at faa hendes Taarer til at flyde over. Og
som en Styrtesø slog alle Gaarsdagens Rædsler
ind over hende igen: Anøsten under Hjemturen,
Tomheden, der slog hende i Møde fra dette
hendes Hjem, den fremmede Følelse, som
lurede bagved hvert eneste Møbel i dette Hus
for at gribe hende, saa snart Børje ikke var
til Stede som et Værn mod alt dette onde;
nu sidst disse ubekendte Ansigter, ubekendte
Skikke — — — — — og saa disse Hænder,
disse Hænder! Tanken paa at have berørt dem
og Synet af dem forfulgte hende som et Kryb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
