Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
at gaa paa Marken med, han gav ham en
Spaanhat, saa han kunde slippe for at gaa
med sin Studenterhue i Regnvejr, og naar
Haqvin var kommen galt af Sted med sine
Kundskaber om Landvæsenet, saa var Børje
altid rede til at give ham Oplysninger.
De skiltes aldrig en Aften uden at Haqvin
sagde:
«Børje, hvad skal vi finde paa i Mor-
gen?»
Og Børje sagde ham Besked med hvilket
Arbejde, der skulde gøres.
For dette «vi» led Haqvin utallige For-
haanelser, men han kunde dog ikke lade være
med at bruge det en eneste Gang.
Under det ensomme Liv ude paa Landet
havde Marianne saa fuldstændig indvugget sig
i sin Forelskelse, at Børje i hendes Øjne havde
faaet et helt andet Udseende end før. Han
var bleven hendes egen legemliggjorte Roman-
tik, og derfor var han forekommen hende
smuk. Hun havde bildt sig ind, at han besad
alle Fuldkommenheder.
Men saa snart Brødrene kom og blev Med-
lemmer af Huset, var det, som om Sløret blev
trukket bort. Marianne saa’ ham ikke længer
gennem sin egen Forelskelse, men med deres
Øjne. Han var Børje Olessen — slet og ret
Børje Olessen, ikke nogen Æventyrprins eller
Romanhelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
