Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Hun vidste, at Walter ikke vilde have
haft Børjes solbrændte Hud og haarde Hænder,
hun vidste, at Karl ikke vilde have gaaet
klædt som han; ja, at endogsaa Haqvin, der
tilbad Børje, vilde have følt sig forfærdelig
ulykkelig, hvis hans latinske og græske Lær-
dom kunde slettes ud af hans Erindring, lige-
som hans Laudabilis i Eksamensbeviset.
Denne Følelse af, at Brødrene i Stilhed
saa’ ned paa Børje, gjorde, at Marianne følte
som en Tvang i deres Nærværelse: hun turde
ikke vise sig som sædvanlig mod Børje, ikke
være saa ivrig efter hans venlige Ord og Kær-
tegn, thi hun vilde ikke for alt i Verden have,
at de skulde mistænke hende for at: nære
samme Følelse for ham, som han før hende.
Hun tænkte ikke paa, at hvis en Kvinde skam-
mer sig for Kærligheden til den Mand, som
hun har hengivet sig til, saa er det et Bevis
paa, at det ikke er ham personlig, hun elsker.
Walter lignede sig selv: Punktlig og flittig,
cirklet og regelret.
Han havde bundet en Hængemaatte op
ude i Parken, saa han paa én Gang kunde
nyde Landluften og passe sine Studier.
Der herskede altid en vis Kulde mellem
Børje og ham, men Børje satte Pris paa Walter,
fordi han med Alvor passede, hvad han skulde,
og Walter var opmærksom mod Børje, næsten
som han vilde have været det mod en ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
