Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Paa en Maade syntes han, det var dumt,
at han saaledes var faret op, men samtidig
var det ham en Lettelse at have faaet Luft.
«Han kan virkelig have nogle underlige
Ideer, hvem skulde vel nære Ringeagt for ham,
fordi han ikke har ligget ved Universitetet!»
sagde Walter til Marianne, som stod paa Dør-
tærskelen ind til sit Værelse og havde hørt
Ordvekslingen.
Haqvin havde hele Tiden holdt sig saa
stille som en Mus og drev nu ud i Gaarden
med en Mine, som om han havde faaet en
Spand koldt Vand ned over sig. Der var
noget i Børjes sidste Ord, som bevirkede, at
han følte sig skamfuld.
«Ja, hvad i al Verden gik der ad ham?
Han plejer jo ellers ikke at bære sig ad paa
den Maade,» sagde Karl og begyndte igen at
drikke Kaffe; i Handling fralagde han sig nu
al Beskyldning for at ringeagte Bondetve-
bakker.
Marianne gik igen ind til sig selv, men
hun kom til at tænke paa en Ytring, som hun
en Dag havde hørt en af Pigerne lade falde
til en anden: «Ja, naar Herren bliver vred, saa
er der ingen Maade med, og enten man saa
staar paa Hovedet eller Benene for at faa ham
god igen, saa nytter det ikke.»
Ved Aftensbordet viste Børje sig imidler-
tid ikke vred, Det eneste, man kunde mærke,
z3"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
