Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
og meget andet lagde saa fuldstændigt Beslag
paa Børjes Tid, at Ma"ianne kun kunde gøre
Regning paa ham under Maaltiderne og om
Aftenen. Aftenen maatte hun desuden dele
med Bladene. Og nu var hun træt af lig en
Bugserdamper at "drage ham ind i den gamle
Forelskelse. Han spiste, han sov, han lø,
spøgte saa smaat og kærtegnede sin Hustru,
alt med samme glade Tilfredsstillelse, som om
der ikke fandtes den Del i Verden, han sav-
nede eller attraaede. Denne urokkelige Til-
fredshed irriterede Marianne, og hun følte en
voksende Ringeagt for hans Mangel paa Mis-
fornøjelse. Ensformigheden hang ved hendes
Fingre værre end Lim, Dagen krøb saa sagte
af Sted, at hun syntes, Tiden var uendelig fra
Middag til Aften, men han mærkede intet;
han mærkede ikke, at de boede i en Ørken,
og at hele Verden var nær ved at falde i Søvn
omkring dem. Tværtimod, hun kunde se ham
skynde sig af Sted der ude i Gaarden, med
Støkken i Haanden, Fogg i Hælene, og en
Mine, saa lysvaagen og interesseret, som havde
han det mest underholdende Tidsfordriv i sine
Tanker, men hun var saa led af sin evige
Kniplen og disse afskyelige Antimakassaer, at
hun ikke vidste, hvor hun skulde gøre af sig
selv. Alt dette harmede hende, som var det
noget ufornuftigt, noget, der ingen Mening var
i.… Hvis han blot havde indsét, hvor kedeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
