Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
sværmerisk, yndigt Æventyr, som vi hverken
lægger Mærke til eller forstaar.
— «O, Dick» — mumler jeg — Gud give,
at jeg maatte dø nu. Aldrig, aldrig mere
bliver jeg saa lykkelig.»
Dicks kraftige Legeme skælver.
— «Tal ikke om Døden, min elskede!» —
Hvilket henrivende Sprog! Natvinden som
vuggede, sukkede og kyssede! Dick, hvis kraf-
tige Legeme skælver! Marianne var ganske
betagen af alt dette.
Og hun gik videre — det var stadig hende
selv — i Fantasien var det himmelsk skønt at
fælde Taarer over den mest poetiske blandt
Skilsmisser. Og saå kom det mest engleagtige
af det hele: den unge Blomst sånk sammen,
brudt, men yndig endnu — naturligvis, og med
sine Blomstertanker opfyldte af Dick, kun af
Dick, den ridderlige Dick, med hvem man
nok kunde faa en lille Kærlighedsintrige der
oppe hos Gud Fader, naar man først var død
af Sorg her nede.
Marianne var saa langt inde i Historien, at
hun syntes, hun følte, hvordan hun selv svandt
bort; gennem saa megen Idealitet burde man
kunne blive rigtig gennemsigtig forklaret, saa-
dan at Hjærter af Sten maatte smeltes derved.
Synd, Fejl, Ansvar; Handlinger og Hand-
lingers Følger — det fandtes ikke der! Det
var Skæbne, som det altid er, naar det gæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
