Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Nej, nu vidste hun det! Bogen havde
ingen Skyld. Men hun var led ved Livet, thi
hun var ulykkelig. Hun vilde dø som en
Blomst, hun ogsaa; thi ingen forstod hende.
Ingen — ingen!
Hun hulkede ikke, men Taarerne strøm-
mede ned ad hendes Kinder, de randt blot af
Mangel paa Beskæftigelse, randt, fordi de ikke
havde andet at gøre.
Ikke engang Bulderet af en Vogn ude i
Gaarden kunde rive hende ud af denne Til-
stand. Selv om det var fremmede, vilde det
dog ikke være til nogen Glæde for hende.
Hun afskyede sine Nabofruer; at komme sam-
men med dem og blive forlegen over alle
nærgaaende Spørgsmaal om Piger, og om hvad
der blev vævet, om Malkning og om Havens
Pasning; det var endnu værre end at sidde
alene og være uforstaaet.
Men der hørtes Skridt gennem Værel-
serne, ind gennem Spisestuen. Heftige Skridt,
og Døren blev reven op; Hun stirrede paa
Børje.
Hans Ansigt var blegt, men Øjnene lyste
af Glæde og Overraskelse, han snappede efter
Vejret og søgte efter Ord. Endelig fik han
det rem:
«Paul er kommen!»
Det var, som Stemmen svigtede under
tilbagetrængt Jubel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
