Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
«Det vil nok blive svært for Dem, De,
som er vant til den store Verdens Omvekslinger
og Fornøjelser. De er vant til Musik, Theater,
skøn Kunst. Det vil blive forfærdelig tomt for
dem. Her har vi intet.»
«Det er kun Rø, jeg længes efter, alt det
andet bryder jeg mig ikke om.»
Han sagde det saa underlig stille, ganske
uligt hans forrige Tone, som stadig havde haft
noget spøgende i’selve sin Sørgmodighed.
Børje saa’ paa ham. I alt, lige fra det
blege Ansigt til Hændernes Holdning og den
slapt sammensunkne Figur, laa der et Ud-
tryk af haabløs Træthed. Børje blev greben
af Medlidenhed. Han kendte saa godt til, hvor-
dan dette nervøse Temperament kunde stramme
det svage Legeme op til det yderste for der-
efter at lade det synke sammen paa én Gang
som nu.
«Jeg er glad over, at du er kommen her
hen, jeg tror, det vil gøre dig godt,» sagde
han med sin ligefremme, hjærtelige Velvilje.
Paul, som havde siddet og sét ned for sig,
løftede Blikket og saa’ paa ham, og for første
Gang saa” Marianne disse Øjne fuldt aabne.
Hun blev formelig forbavset over dem, saa
smukke var de med deres straalende, blaaagtige
Emaille og den brune, fløjsbløde Farve. Disse
Øjne beherskede hele den spinkle Figur, det
smalle, sammenklemte Ansigt, det var saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
