Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
før, og til sidst er det gammelt alt sammen;
saa gammelt, at man ikke vil have det, om
det saa bliver kastet efter en. Saa er man
alene, og saa er det, ligesom om alt det har
slidt én op, "man driver da for Vind og Vove
som et Skib uden Ror. — Ja, jeg véd ikke,
hvordan det forholder sig med den flyvende
Hollænder, men jeg synes, han maatte være
saadant noget lignende. Tag du dig blot i
Agt, du!»
Børje lo skælmsk, ogsaa Paul kom til at
lé, da han saa” ind i de lyse af Glæde spillende
Øjne, der saa” ud til at være saa tilfredse med
hele Verden.
«Ja — Fru Olessen — såadaån er vi; vi
disputerer Dag ud og Dag ind, men det
styrker blot Venskabet. — Du skal nu dog
ikke bilde dig ind, at du har overbevist
mig |»
Det var nu paa den Tid, de skulde op at
spise til Aften.
Saa snart Marianne havde naaet Hoved-
bygningen, skyndte hun sig ind i Sovekam-
meret for at klæde sig om; hun var glad ved
at faa den forhadte Kjole af og ombytte den
med sin Dagligdragt. Hun følte, at hun ved
sit Fejlgreb var sunken saa dybt i Pauls Øjne,
at hun kun ved langvarige Anstrængelser kunde
tilbagevinde hans Agtelse. Saa haardt var det
Stød, hendes Selvtillid havde faaet, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
