Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar han paa denne Maade løste op for sin
egen Indesluttethed, havde han en sjælden
Evne til at fængsle Tilhørerne. Som oftest
laa det ikke i selve Ordene, men i Stemmens
Klang og i hele Personens Smidighed. Hvad
han end fortalte, saa fik det Form" og Farve;
det var, som saa” man det, som vilde man
mindes det altid, se det overstraalet af klart
Sølskin.
Marianne sad altid stille og hørte til. Kom
hun frem med et Spørgsmaal, saa var det
gennembævet af. Frygt for, at han skulde
holde op.
Hvad de saaledes talte om i Skumringen,
naar Trækkene var utydelige, og Stemmen fik
en anden Klang, det nævnede de aldrig ved
Dagens Lys. Allerhøjest kunde der komme
en forbigaaende, skyggefin Hentydning til et
eller andet af dette, der nu var som en Slags
fælles Ejendom, men saa behøvedes der ikke
mere end et løsrevent Ord eller et skælmsk
Blik, for at den ene kunde forstaa den anden.
Paul, som — naar han vilde — med over-
maade Lethed kunde føre en Konversation helt
og holdent upersonlig, talte i disse Timer næsten
udelukkende om sig selv. Mariannes Væsen
fristede. ham dertil — Det virkede saa ube-
skrivelig sympathetisk at se hende sidde og
høre efter: — rolig, eftertænksomt, med en
Mine, som om hun havde saa uendelig meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
