Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
havde kendt min Hustru,» sagde han og gjorde
med Vilje Pavsen saa lang, at den burde frem-
kalde et Svar. Men hun tav endnu.
Han blev vred.
«Jeg véd ikke, hvad det er for nogle
mærkelige Forestillinger, De gør Dem om mit
Ægteskab!» udbrød han hidsig, «hvorfor er
De bange for at tale om det?»
Marianne blev blussende rød, men Mørket
var allerede saa tæt, at det skjulte hendes
Rødme.
«Jeg véd ikke af, at De har ønsket at
tale om det,» sagde hun sagte, «jeg har ikke
hindret Dem.»
Han tav et Øjeblik.
«Det piner mig,» sagde han blødt, «dette:
hertil maa du gaa, men ikke videre.
Tror De, at der i det Forhold var noget van-
ærende for mig?» Marianne sad paa en lav
Stol foran Kaminen, og ved Siden af hende
Paul med Ansigtet i Hænderne og Figuren
slapt sunken tilbage mod Lænestolens Karm,
Hver Gang ’hun saa’ til Siden, kunde hun se
Omridsene af hans Skulder og af det mørke,
sænkede Koved. Han sad stille — som om
han ikke agtede at sige mere — og aldeles
ubevægelig. Hun bøjede sig tilbage og saa’
længe paa ham, uden at han lagde Mærke
dertil. Hver eneste Linje af denne Skikkelse
var saa fin og smidig, saa ulig alt andet, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
