Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
dog altid det samme: — Forfinelse. Det var
et Instinkt hos mig, inden jeg endnu vidste,
hvad Forfinelse er, ja, inden jeg havde sét
noget i den Retning. Jeg havde en lille, sort
Fløjlsbluse, som hele Skolen pegede Fingre ad,
men jeg kunde gyse af Henrykkelse, naar min
Kind rørte ved det bløde Tøj; jeg kyssede
det i Smug . . . Det er saa underligt at tale
om det nu. Det er, Som om hele den gamle
Følelsesverden med noget af den gamle Bitter-
hed levede i mig endnu. Og dog ligger det
nu saa langt borte; jeg burde have glemt det.
— De har aldrig været saa yderlig fattig, Fru
Marianne; De véd heller ikke, hvad det vil
sige at staa udenfor. De har aldrig staaet
alene paa den kolde,, mørke Gade og stirret
ind ad oplyste Vinduer for at se nogle Skygger
bevæge sig hid og did der inde. De har al-
drig været en af de udstødte, som, saaret af
sin egen Længsel, sønderreven, uden Midler i
Eje, staar uden for den Verden, som han føler,
han hører til — staar saa forladt, saa for-
tvivlet, at han kunde bryde Stilheden med et
Hyl saa vildt og sønderrivende som en sulten
Ulvs. Aa, Fru Marianne, den Slags tager paa
Livskraften, og ingen véd, hvad det jævne,
rolige Ansigt koster et saadant Menneske! —
Men det var ikke blot den ydre Luksus, jeg
tørstede efter, det var ogsaa den indre: Dannel-
sen, Smagen, Snillet — alt det, som hæver
aumGakem,
mmm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
