Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stykke, tomt og magtesløst — og ud af alt
dette lyste det kloge, opmærksomme Ansigt.
Det slog mig, hvor forandret det var. Det
var saa roligt. Det var, som om alle menne-
skelige Lidenskaber havde forjaget Enfoldig-
heden derfra og derefter selv var flygtede.
Havde jeg nogen Sinde kendt denne Kvinde?
Jeg véd ikke, hvad jeg vilde; jeg blev greben
af Stemningen. Saa løftede hun sin smalle,
dødsdømte Haand, jeg gyser endnu, naar jeg
tænker paa denne stille, afmaalte Bevægelse.
Hun vidste, at hun skulde dø! «Ikke nærmere, »
sagde hun, og hun smilede til mig, saaledes
som jeg aldrig har set noget Menneske smile.
Hun laa stille og saa paa mig, langsomt, som
om hun aandede mine Træk ind gennem sine
Øjne — sluttede dem for stedse ind i disse
store, dybe Pupiller. Graad sammensnørede
min Strube — aa, Fru Marianne, jeg vilde have
kastet mig paa Knæ ved denne Seng og raabt
vanvittige Ord! Men saa smilede hun blot med
denne stille Overbærenhed, som om jeg havde
været et taabeligt Barn. «Nej, Paul, Selskabet
venter, jeg og Doktoren behøver dig ikke.»
Og jeg vaklede ud, jeg vidste ikke, hvad
jeg gjorde. Og — kan De tro det? — en Time
efter havde jeg glemt det hele, og bildte mig
ind at finde hende ved det samme, naar jeg
kom hjem igen. Det var blot et af hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
