Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
sædvanlige Kneb, tænkte jeg. Da jeg kom
igen, var alt forbi. Der var blevet sørget for
Kiste og det hele, hun havde bedt Doktoren
derom, Dagen efter hin Morgen, var hun død.
«Se mig ikke, kom mig ikke nær,»
havde hun skrevet paa en Seddel. Det var
det hele. Og da jeg stod der med den fattige
Papirslap i Haanden, stod der, i det samme
Værelse, hvor jeg sidst havde set hende . . .
aa, hun vidste, hvad hun gjorde! ... da blev
jeg greben af en forfærdelig, øde Tomhed, som
om hun havde været mig alt i Livet. Og i
dette sjælløse, huløjede Rum, brændte Scenen
for hin Morgen sig ind i min Erindring, for
altid, altid at følge mig. Hun vidste det! Hun
vidste, at hun nok skulde tvinge mig; — at
nu vilde jeg gærne give alt, hvad jeg ejede,
for at tilbagekøbe det, jeg havde forkastet —
at nu attraaede jeg det, fordi det var for sent!»
.……. Han tav et Øjeblik ligesom udmattet.
«Jeg har kendt Erotik i alle Skikkkelser,»
kom det næsten ufrivilligt, «jeg har revet Hjærtet
ud af Brystet og er gaaet videre, men aldrig,
aldrig har jeg følt denne trøstesløse Tomhed ...
Aa, Fru Marianne, jeg elskede hende!»
Han kastede sig tilbage med Hænderne
paa Stoleryggen og Ansigtet begravet i sine
Arme, og Marianne hørte noget lig en halv-
kvalt, klagende Hulken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
