Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
«Jo, jeg skal sige Dem: der er noget ufri-
villigt, noget utilregneligt i den Tilstand, og
Børje vil beherske alt, gennem sin Vilje, ved
sin Forstand. Han vil vide, hvad han gør …
Jeg har sét ham Dagen efter en saadan Aften
— tavs, indesluttet, næsten mørk. Jeg har sét,
hvordan Harmen har spændt hans Aarer, Har-
men over at have glemt sig selv. Han troede,
at alle Mennesker tænkte paa det, tænkte paa,
at Børje havde været overgiven, at Børje ikke
havde saa ganske Rede paa, hvad han havde
sagt. Hvor ivrig var han ikke for at vise,
hvor godt han huskede alt! Jeg har aldrig kendt
et Menneske med saadan en Trang til at føle
sin egen Ansvarlighed. Og saa det — at han
ved sin Bevidsthed derom er Herre over sine
Drifter, det er det, jeg beundrer hos ham!»
Marianne saa’ paa ham med nogen For-
undring. Det var saa absurd, syntes hun, at
Paul kunde beundre Børje.
«Min Gud — tror De, at det alene er
hans fysiske Styrke, som imponerer mig! Vi
Mænd beundrer den ikke nær saa meget som
I Kvinder. Eller tror De maaske, at hans Ro
er medfødt? Paa ingen Maade. Børje har ikke
alene faaet sin Mo’ers Forstand, men han har
ogsaa faaet en Del af Faderens Brutalitet. At
forstaa at beherske den, som han gør, det er
Sjæleadel. Eller troede De, at han havde
faaet sin Finfølelse for slet ingen Ting? Bah,
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
