Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sen
Hun var i Besiddelse af en uudtømmelige
Opfindelsesevne.
Stundum hændte det, at Børje for Pauls
Skyld maatte tage med til Herreselskaber, og
da sad Marianne altid oppe og ventede, hvor
sent de end kom hjem. Og begge Herrerne,
som gærne vilde sidde lidt oppe, kom saa ind
i Dagligstuen. Der var ied enfesenk Daft
over disse smaa natlige Sammenkomster. Hun
var henrykt over dem.
Forandringen hos Marianne kunde ikke
undgaa "Børje "Hun var ikke mere saa HL
bøjelig til at blive fed, Figuren var mere smidig,
Gangen hurtigere, Bevægelserne lette. Hun
skiftede let Farve, og Øjnene saa’ mørkere ud
med deres store Pupiller. Alt dette glædede
ham.
«Vidste jeg ikke nok, at du vilde synes
om at være paa Landet, blot du blev vant
dertil!» udbrød han med Stolthed, «og naar
du senere hen har lært at faa Interesse for alt
muligt, saa skal du bare se!»
Ogsaa den tavse Opmærksomhed, hun
skænkede Skakspillet, var ham et godt Tegn.
«Vent blot,» sagde han og stødte hende
hemmelig i Siden, «Lysten kommer snart. Du
véd ingenting af det, førend den er der.»
Marianne lo ad disse Spaadomme. Hun
kunde le ad alt. Hvad brød hun sig om Frem-
tiden! — naar blot ikke Paul vilde rejse,
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
