Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Og ved at kaste mig bort, fritager De Dem
selv for Skyld. Giver Dem selv Oprejsning
— det er jo saadan det hedder? Stiller Dem
op paa en Piedestal. Tilbeder Dem selv .
Men jeg har først et Par Ord at sige Dem.»
Hun klemte sig tilbage mod Vinduet og
greb fat i Vindueskarmen med den ene Haand.
Der fandtes noget i hans Ansigtsudtryk, som
fik hende til at føle sig tilintetgjort af Skam.
«De misforstaar mig,» frempressede hun,
«jeg gør Dem jo ingen Bébrejdelser. Jeg beder
Dem blot om at rejse i Morgen og om, at
De vil sige det til Børje, saa snart han kom-
mer hjem.»
«Ja vist. Og hvor vidt en saadan Flyt-
ning over Hals og Hoved passer mig eller
ikke, det kommer naturligvis ikke Dem ved.
At spare Dem for Uro, det er det ene for-
nødne. Naturligvis! . . . Og jeg bøjer mig.
— Agtelse for Damerne!»
«Kan De da ikke se, hvor forfærdelig jeg
lider? Hvad Nytte har De af at pine mig
saadan?»
«Det er ikke saa farligt. Efter kvindelige
Smaasynder bliver Angeren aldrig lang. Man
læsser sine Samvittighedsnag paa en Syndebuk,
jager ham bort og er selv den reneste Guds
Ernest hore er jeg rolig. Jeg ser,
at De véd, hvordan det skal gaa til.»
Jo mere han opirrede sig selv, desto blegere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
