Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
ser mig selv. Det er ligesom det er blevet
lysere omkring mig.»
Marianne hulkede med krampagtig Vold-
somhed. Denne Vemod bragte hendes Taarer
til at strømme rigeligere, end om det havde
været de bitreste Førhaanelser.
«Tal ikke saadan ... for Guds Skyld ikke
saadan !»
Jo, Marianne, nu maa jeg tale. Herefter
tier jeg stille.»
«Det var urigtigt 1 det" var urigtigt.
det-var". 103
Ordene blev borte i -Hulken.
Paul saa’ paa hende med ængstelig For-
undring. Han havde aldrig hørt noget Menneske
græde saaledes. Det var ikke hysterisk, men
det var en saa gennemgribende Sorg, som kom
den fra selve hendes Væsens dybeste Rod.
«Hvorfor vil du være saa utrøstelig?» be-
gyndte han overtalende, «hvad ondt har vi
gjort? — Er det virkelig Anger og Selvbe-
brejdelser?»
«Ja, ja, ja!»
Ordene. pressede sig frem under en Feber-
gysen.
«Din Sindsbevægelse lader dig overdrive
Sagen. Har vi været fortroligere mod hin-
anden, end du mange Gange har været mod
dine Brødre? Og hvis det er dette du, jeg
benytter, saa har Børje jo selv foreslaaet det…
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
