Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se" dis omkrins EN Ser ERrer herikke
smukt?»
Ampelens matte Skin faldt over hans smalle
Ansigt med dets blege, magre Kinder, og de
ligesom af Sult forstørrede Øjne. Der var
noget saa slapt og saa aftæret over ham nu,
da ingen Sindsbevægelse gav Trækkene Liv.
Og under Øjnene laa der som et Lag af mørkt,
blaaagtigt Pudder.
Men saa’ smilede han, og der spredte sig
som en Straaleglans over dette sjælfuldt be-
vægelige Ansigt. Han strakte sin Haand ud,
som for at drage al den Skønhed, som omgav
ham, ind til sig.
Og hans Øjne funklede mod disse bløde
Silkefarver, disse fine, yndige Akvareller, disse
tunge, dybe Draperier.
«Jeg véd ikke, hvad det er, jeg føler i en
Stund som denne,» sagde han. «Det er en Be-
gærlighed efter at kunne løfte min Haand og
sige: Stands! Til mit Aandedræt, til Støvet,
som falder, til Brændet som fortæres, til Dagen,
som nærmer sig . . . Alt skulde standse som
ved et Trylleslag. Uforanderligt gennem Aar-
hundreder: — den letteste Skygge, hver eneste
skiftende Nuance. Nu er Skønheden kun en
uendelig Vemøod. Forgængelighed er dens
Navn!»
«Men Forgærgelighed er ogsaa Liv, thi
det er Omskabelsen, det viser Nødvendig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
