Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
Afskeden var ogsaa som alle slige, med
konventionelle Haandtryk og en hemmelig Frygt
for at komme for sent eller glemme noget, der
i Øjeblikket var passende at mindes.
Det var en kold og uhyggelig Morgen.
Paul følte sig ilde til Pas og nervøs.
«Adjø, Fru Marianne,» sagde han for sidste
Gang ude paa Trappen, «og Tak for . ..»
Han vendte sig hastig om og skyndte sig
op i Vognen, Et Piskesmæld, en Løften paa
Hatten og Lænkehundens aarvaagne Gøen.
Vognen svingede om paa Indkørselsvejen, og
de tilbageblevne saa” blot den graa Taage, i
hvilken alt flød sammen. De vendte sig stille
og gik hver til sit.
Romanen var til Ende, dens Helt for-
svunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
