Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Kvindegaaden, Undtagelsen — hende, der var
skabt alene for at elske og elskes. Hun var
ganske simpelt en Kvinde, der skulde være
Moder. En Kvinde, som hundredetusende
andre. Men en Kvinde, som havde forraadt
sit Barn, inden det var født, næret det med
sit Liv, medens hun havde drevet Koketteri
med en fremmed Mand.
Det var saa naturstridigt, saa modbydeligt,
at hun følte Væmmelse ved sig selv, som var
hun vaagnet Morgenen efter en Orgie.
Hun havde nok tidligere følt Anger, eller
hun havde dog i det mindste troet, at hun
havde følt den, og da var den enten fremtraadt
som en bestemt Bebrejdelse over en eller anden
Dobbelthed eller Hjærteløshed, som hun havde
gjort sig skyldig i, eller ogsaa paa en mere
formløs Maade som en gnavende Uro, en ufor-
klarlig Tomhed eller ubestemt Ængstelse. Den
var da kommen stødvis og heftig, men ved
sine egne Bestræbelser havde hun kunnet bringe
den til Tavshed eller kaste den bort, naar
hun rigtig for Alvor vilde. Og der var altid
noget ømt, vemodigt over den; det var en
Pine, der i sig indesluttede Nydelse.
Men dette var noget andet.
Det var, som om en raa Haand kunde
have rystet hende i Skuldren, og som om hun
var Vaagnet op alene for at se sig tildænget
med Skam. Og nu stod hun der og stirrede
24
SS ore:
===
ÆEr—
FE RR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
