Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
379
min egen Stemme, den er fremmed for mig
selv, den har ikke et eneste Tonefald, for hvad
jeg føler.»
Marianne saa’ forundret paa ham.
«Jeg tror, at det, du der siger, kan passe
bedre paa mig, end du maaske tænker,»
sagde hun.
«Aa, du kunde nok tale, om du vilde!»
Hun følte Bebrejdelsen.
«Nej,» sagde hun, «gennem den Opdra-
gelse, jeg har faaet, kan jeg med Lethed føre
en Samtale, men — ser du — man vænner sig
tltatrtale, "som andre vi haverdet. "Banker
har man inger af - "Hvor"skulde man faa dem
fra! Nej, Børje, det er ikke, fordi jeg ikke
vil, at jeg ikke taler.»
Der laa paa en Gang noget saa ukunstlet
og ærligt i det, hun sagde, men ogsaa noget,
som opvakte hans Mistro. Hun lignede ikke
sig selv.
«Jeg har gaaet og tænkt over saa meget
i Eftermiddag,» sagde han, «jeg tror, at saa-
dan en Dag rummer mere end et helt Aar.
Forholdet mellem os to vil vist blive et helt
åndet, send "det har været før: — Tidligere vår
det saadan, at naar vi blot havde hinanden,
saa var det nok. Men nu faar vi jo en anden
at tænke paa end os selv, Marianne.»
Hun havde en ubehagelig Følelse, som om
hun mu skulde dethroniseres, og en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
