Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
byde et Par af sine Brødre ud til sig i Ferien.
Men til hans Førundring svarede Marianne be-
stemt nej. Hun var bleven sky for sine egne.
Det var som om hendes Tilstand var en Skam
for hende.
Hendes Familie mærkede, at hun trak sig
tilbage, optog det som Ligegyldighed, og Bre-
vene fra begge Sider blev lidt efter lidt sjæld-
nere og køligere i Tonen.
Børje var mere tilfreds med sin Verden
end nogen Sinde, og den eneste Bekymring,
han havde, plejede han at give Luft i Ord paa
følgende Maade: «Jeg tør bande paa, at Vor-
herre bare paa Trods lader det blive en Tøs,
for det er aldeles umuligt for mig at tænke
mig andet end en Dreng.»
Han betroede desuden Marianne, at han
var grumme utaalmodig; det varede jo en. hel
Evighed.
Han overtalte hende til at følge med
ud paa Mark og Enge, og lidt efter lidt be-
gyndte hun at finde en Fornøjelse i saadan at
strejfe omkring, Luften og Bevægelsen gjorde
hende godt, hun kom til at se friskere ud.
Uagtet hendes gode Vilje til at paalægge sig
en Slags Pønitens og afsone det forgangne med
en lang Bod, var det, som om der Dag efter
Dag begyndte at spire i hende en sund og
kraftig Livsglæde, der hende selv til Trods
voksede og udviklede sig, Stundum maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
