Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
Efterat Marianne havde faaet noget lig en
virkelig Sjælekamp at bestaa, havde hun vænnet
sig til at holde af Beskæftigelse. Hun syede
selv den lilles Udstyr, og det gav hende fuldt
op at gøre. |
Naar hun stod ved Kommoden i Barne-
kammeret og med uendelig Tilfredsstillelse
ordnede et Dusin smaa Skjorter, som hun havde
faaet færdige, -saa kunde hun næsten skamme
sig over Barnagtigheden i den Glæde, hun
følte ved at betragte sine Hænders Arbejde.
Derfor maatte hun beholde den hos sig selv.
Der fandtes ingen, som saa” eller beundrede
hendes smaa saa omhyggelig udførte Taal-
modighedsværker, men det var dog saa her-
ligt selv at have udført det alt — altsammen!
Til sidst skulde alle Puderne stoppes med
Dun, og dertil maatte hun have Husjomfruens
Hjælp. Denne viste herved en saa tydelig
skønt tilbageholden Interesse for den Del af
af Udstyret, hun paa denne Maade blev værdig
til at se, at der kom en stor Fristelse over
Marianne til at vise hende det altsammen. Hun
vilde sikkert forstaa at sætte Pris derpaa.
Da den sidste Pude var færdig, og Mari-
anne havde faaet den gamle Bomuldskjole af
igen, som hun havde taget paa for Dunets
Skyld, sagde hun derfor undseligt:
«Jeg har syet en hel Mængde. Det kan
maaske more Dem at se det, Jomfru?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
