Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
«Ja, det kan det rigtignok,» svarede Jom-
fru Stine med en Stemme, som skælvede af
Bevægelse og Iver.
De fulgtes ad ind i Barnekammeret, som
var blevet møbleret, og Marianne trak Skuffe
efter Skuffe ud og fremviste Indholdet.
Jomfruen var henrykt. Hun undersøgte
Hulsømme og Kniplinger med Kenderblik; alt
var kunstfærdigt, ja næsten Mesterværk, og
hun grebes af Beundring for sin unge Mad-
moder.
De kom i Samtale med hinanden. Isen
smeltede,
«Jeg har ogsaa haft en lille,» sagde Jom-
fruen og tørrede sine Øjne med sit rene Bom-
uldsforklæde, «men han døde fra mig, da
han var tre Aar gammel.»
«Aa?» … Marianne saa’ deltagende paa
hende. Hun glemte aldeles det uberettigede
i, at Jomfruen havde haft en lille, og der kom
en Følelse over dem begge, som om de havde
noget tilfælles, Det var saa morsomt at kunne
tale med en Kvinde om alt dette, og Jomfruen,
som var saa gammel og erfaren, kunde give
hende mange gode Raad. Marianne havde
følt sig saa undselig over for sin Moder, at
hun ved sit sidste Besøg i Byen ikke kunde
andet end koldt og bestemt afvise hende, naar
hun forsøgte at bringe den Sag paa Bene,
hvor fintfølende og forsigtigt det end var skét,
Emre SPE re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
