Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Med- Jomfruen var det noget ganske andet.
Hun tog det hele saa ligefremt og naturligt:
alt var, som det skulde være, der var intet at
skamme sig over og intet, man behøvede at
gaa uden om. Og dog vår der en medfødt
Finfølelse i hele hendes Maade at udtrykke sig
paa, som forundrede Marianne, Der var slaaet
en Bro af Hjærtelighed mellem Arbejdstrællen
og den fine Dame. De var begge Kvinder,
og der fandtes nu søm et Slags Frimureri
imellem dem.
Marianne følte, at hun havde faaet en Ven-
inde, en Veninde for Livstid. — For saa lidt!
Dette Bekendtskab førte en Fornemmelse
af Varme og Sikkerhed med sig for den unge
Madmøoder. Hverdagslivet paa Tomtø fik et
ganske nyt Præg for hende.
Utallige var de smaa Omsorger og Op-
mærksomheder, som Jomfruen fra den Dag af
begyndte at vise hende. Det var, som om
hun blot havde gaaet og ventet paa at faa
nogen, hun kunde hygge om. Ventilerne var
blevne aabnede for al hendes indestængte Hen-
givenhed.
Gud naade dem, som nu slog paa den
Stræng, at Fru Marianne ingen Nytte gjorde i
sit Hus! Et Thema, over hvilket Jomfruen
altid før havde været rede til at fremsukke
sine Variationer,
Marianne følte et Barns Tillid til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
