Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
raske, dygtige Kvinde, som syntes at eje en
uudtømmelig sejg Vilje i sit lille, udtørrede
Legeme, og som altid var færdig til at gøre
Nytte. Hun syntes aldrig at have en Tanke
for, at der fandtes andet i Verden end Ar-
bejde.
Marianne kom nu ofte i Køkkenet — kom
der ind med en Slags fortrolig Nysgerrighed
og fik inden ret længe virkelig Interesse der-
for... At Madlavning kunde være noget saa
indviklet, havde hun aldrig gjort sig Begreb
om. Og hvilken nøjagtig Omtanke skulde der
ikke til, for i alle Detailler at passe en Land-
husholdning som den paa Tomtø! Marianne
forbavsedes over, at der aldrig blev glemt
nogen af disse Smaasysler, som skulde til, for
at holde dette store Urværk i Gang.
Man huskede det aller ubetydeligste, det
mest banale. Var det ikke vidunderligt!
«Har De aldrig glemt at lukke op for
Hønsene en Dag?» spurgte Marianne en Gang,
da hun stod ved Siden af Jomfruen, medens
denne trakterede hele Flokken med noget
Køkkenaffald.
«Glemt?» udbrød Jomfruen, højlig forundret
over Spørgsmaalet, «Jøsses, nej, Kræene skal
vel passes lige saa vel som Meneskene!»
Og saadan var det med alt. Ting, som
hun havde gaaet og set paa Dag ud og Dag
ind med ringeagtende Ligegyldighed, fik nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
