Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Fru Landén i Forretningstone. Hun havde
ikke Sans for den Melankoli, der laa i Ordene.
Marianne smilede med stille Selvbevidsthed
ad begge de gamles Passiar.
Han var hendes — hendes egen — og
ingen kunde tage ham fra hende.
Saa blev han puttet ned i sin lille Seng
ved Siden af Mariannes.
«Nu hariDe bedst tafrat tage Dem en
lille Lur før Middag, Frue, og saa vil vi gaa,»
sagde Fru Landén, og straalende og tilfredse
listede de sig begge to ud. Der var kommet
Feststemning over hele Huset.
«Jeg kan ikke sove!» raabte Marianne
efter dem.
«Lig bare stille og knib Øjnene sammen,
saa gaar det nok.»
Døren lukkedes.
Marianne foldede sine Hænder paa Tæppet
g saa” lige ud i Vejret, medens Sneen dryssede
og dryssede der ude, med en Baggrund af
mørke Træer.
Der drog saa mange Stemninger gennem
hendes Sjæl, slyngede sig ind i og under hver-
andre som Lysstriberne paa en let bevægelig
Vandflade. Det var, som om der ikke fandtes
Plads for Skygger, kun spillende, fine Lys-
strømme, Lys — uden Fasthed og Konturer
— Lys og Lykke.
Det var saa underligt at tænke paa ham,
oOo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
