Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
jeg vil dog alligevel skrive til -ham. Gamle
Paul Sandell! , . . Og såa kommer Mo’er til
Barnedaaben — naturligvis. Tænk, at hun al-
drig har sét dig! Jeg er næsten glad for, at
I ikke er blevne kendte med hinanden før nu,
og at du i den sidste Tid er begyndt at blive
huslig, det vil Mo’er synes om. Hør du —
har du ikke saadan nogle store, stribede For-
klæder? Dem har jeg altid været saa indtagen
i.… Nej — det ér sandt — jeg véd jo, at du
ingen har, men Mo’er kan give dig nogle, hun
væver dem selv. Det er saa smukt, det er
det smukkeste man kan se for sine Øjne —
saadanne stærke, bløde Farver ... Nej, Mari-
anne, du bliver vel ikke syg?»
«Vist ikke; bliv du bare ved.»
«Det er akkurat, som jeg er bleven skaa-
ren for Tungebaand. Og det er Drengens
Skyld. Herre Jesus, hvor jeg er glad! Som
jeg har længtes efter ham, det kan du aldrig
tænke dig! Og saa prøvede jeg at prædike
for mig selv, at jeg ikke skulde blive ked af
det» om detablev”enr Tøs: Han skal får Lov
til at blive, hvad han saa siden faar Lyst. til,
du! Jeg vil ikke lægge den mindste Tvang
paa ham. Og om han saa vil studere, saa
skal der aldrig blive Spørgsmaal om, hvad det
koster. Marianne, tænk dig blot, at vi har
ham! Jeg har aldrig turdet tale til dig om,
hvor tomt det var: jeg troede ikke, vi nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
